Siri levede 21 år med en personlighedsforstyrrelse, før den blev opdaget. Var den blevet opdaget tidligere, kunne hun have fået svar på, hvorfor hun følte sig så misforstået. Ifølge eksperter er tidlig diagnosticering vigtig, men ikke mange kender til borderline. I dag spreder Siri budskabet på sin Instagram for at gøre opmærksom på diagnosen.
Af Sofie Rose Hedelund
I en lejlighed i Vordingborg sidder Siri Corell sammen med hendes familie rundt om spisebordet. Ved bordet sidder Siri, hendes to søstre og hendes mor.
Familien sidder og spiser aftensmad, en helt almindelig hverdagsaften.
Under måltidet griner søstrene højlydt, og kan nærmest ikke holde tårerne inde af latter. Denne aften under måltidet er Siris hoved bekymringsfrit, hvilket er en stor kontrast til hendes sædvanlige tankemylder.
”Siri, vil du ikke godt være sød at dæmpe dig lidt”, lyder det fra den anden side af spisebordet.
Siris mor er træt efter en lang arbejdsdag, og vil gerne have ro under aftensmadsmåltidet.
Mange vil nok ikke tænke videre over denne bemærkning fra hendes mor, eftersom døtrene trods alt pjatter under aftensmadsmåltidet. Kommentaren stikker dog til en usikkerhed dybt inde i Siri.
”Sådan en kommentar er bare endnu en ting, der kommer i rygsækken. Den rygsæk, som bare bliver fyldt op, og fyldt op og fyldt op. Så sidder jeg ved spisebordet med en kæmpestor, tung rygsæk”
I sådan en situation ender Siri med enten at pakke sig ind og gøre sig lille. Lukke ned og spise hendes aftensmad i stilhed og skam. Andre aftner vil en kommentar som denne udløse en eksplosion inde i hende.
Og når Siri afreagerer, går det ikke mildt for sig. Følelsen af aldrig at blive lyttet til, aldrig blive forstået, overrumpler hende.
”Jeg kan bare huske den der vrede, hvor man bare har lyst til at råbe og skrige, kaste med tingene, smække med dørene. En vrede, så voldsom og ude af kontrol”
Sådan har Siri det heldigvis ikke længere. For halvandet år siden blev hun diagnoseret med personlighedsforstyrrelsen Borderline.
Borderline er en personlighedsforstyrrelse, som opstår i ens tidlige barndom.
Det er et samspil af nogle træk, som er medfødte og menneskets samspil med omverden, som gør at borderline kan opstå, forklarer Mie Sedoc Jørgensen, som er forsker i borderline.
”Nogle kan være født med en tendens til at være ekstra sårbar, og tendens til hurtigt at blive overrumplet af ens følelser. Hvis man så er født ind i en familie, hvor disse følelser enten bliver ignoreret, kritiseret eller misforstået, vil disse personlighedstræk blive forstærket, og være et stort benspænd.”
Mie Sedoc Jørgensen giver et eksempel, at hvis et sårbart barn oplever en skilsmisse, og hvis forældrene har en uhensigtsmæssig håndtering af barnets følelsesmæssige behov, kan det fremprovokere en personlighedsforstyrrelse.
”Borderline er ofte karakteriseret ved, at man har svært ved at regulere sine følelser, og at man har en usikker identitetsfornemmelse. Man har ofte også en stor angst for at blive forladt, hvilket også hænger sammen med et stort behov for bekræftelse”.
Det skal understreges, at borderline kan se meget forskelligt ud fra person til person.
Specielt følelsen af, at ens følelser overrumpler, er noget Siri også kan nikke genkendende til.
”Jeg går til psykolog, og føler ikke der sker en skid. Jeg føler mig hjælpeløs. Jeg kan ikke stå for det hele alene. Jeg føler mig alene. Jeg føler, jeg er på bar bund. Jeg kan ikke bunde”
Dette skrev 16-årige Siri i hendes dagbog under gymnasiet. Når Siri mindes tilbage, kommer hun i tanke om alle de forfærdelige dage i hendes liv, hvor hun ikke havde lyst til, at være her længere. Hvor hendes personlighedsforstyrrelse fik magten over hende.
En periode med et forvrænget virkelighedssyn, men ingen at snakke med det om.
En kold novemberaften sidder 17-årige Siri på fortovet i Vordingborg. Siris borderline-bevidsthed har overbevist hende om, at der ikke er nogen der kan lide hende.
Denne dag er der specielt en tanke, som fylder hos Siri. Hun har ikke lyst til at leve længere.
”Jeg sidder i jeans, t-shirt og sweater i minusgrader, og jeg vælger bevidst ikke at tage nok tøj på. I flere timer sidder jeg sådan, håber på at fryse ihjel.”
Borderlinesymptomerne havde overskygget alt fornuft. Det eneste Siri ønsker, i det øjeblik er, at forsvinde væk med kulden.
Forinden havde Siri endnu et skænderi med hendes mor, hvor hun havde stået i deres lejlighed og skreget efter hjælp. Hendes forvrængede virkelighedssyn efterlader hende med en så stor smerte, at hun ikke ser en anden udvej end at give op.
Den aften kører Siris mor hende på psykiatrisk afdeling i Vordingborg. Siri mindes, at føle personalet misforstod hende, talte til hende som om hun var et barn, at de ikke lyttede til hende.
Efter et par timer kørte de hjem igen fra psykiatrien. Her blev Siris diagnose heller ikke opdaget.
Mange af os har hørt om personlighedsforstyrrelsen borderline, men Siris oplevelse er, at det er de færreste der ved, hvad diagnosen indebærer. Dette, er også en af grundende til, at Siris borderline først blev opdaget, da hun var 21 år gammel.
Lotte Borup Jensen forklarer, at der ofte er en tendens til at have en fordom om, hvordan man ser ud eller opfører sig, hvis man besidder en personlighedsforstyrrelse.
Hun arbejder dagligt med psykisk syge hos Center for mestring i Viborg og understreger, at hun ofte oplever, at folk enten har et forkert eller forvrænget billede af, hvordan man er eller opfører sig, hvis man har en personlighedsforstyrrelse.
”Borderline er et af de udtryk som ofte bliver brugt i flæng. Man har adopteret udtrykket til det almene sprog, men hvis man besidder denne personlighedsforstyrrelse, ved man, det er en virkelig svær tilstand at være i, og misbruget af begrebet borderline, kan føre til en misvisning af hvad diagnosen reelt set indebærer.”
Lotte Borup påpeger, at hun generelt har den formodning, at størstedelen af befolkningen ikke ved, hvad Borderline er eller er kendt med symptomerne hertil. Ulempen ved det er, at vi kan komme til at misforstå nogle mennesker og deres handlinger, og hvis folk endnu ikke er blevet diagnoseret, kan de komme til at misforstå sig selv.
Dette kan føles ekstremt ensom og frustrerende. Derfor er det ofte virkelig forløsende når man bliver diagnoseret.
”Siri, jeg tror du har borderline.” Hendes mors stemme var rolig.
Siri sidder i hendes lejlighed i København. Siri havde kort forinden været hos lægen, hvor de kom frem til hun var depressiv.
Men Siris mor vidste, at der var noget mere på spil end en depression.
”Siri, nu må du ikke blive sur”
Vreden boblede inde i Siri. Hun ville ikke høre endnu en ting, som var forkert med hende. I forvejen går Siri med sygeligt mange tanker, usikkerheder og et forvrænget virkelighedssyn. Konstant i frustration over, at ingen forstår hende, ingen lytter til hende, selvom hun inderligt beder om hjælp til hendes problemer, hjælp til at forsætte hendes liv.
Og nu sidder hendes mor i telefonen og siger, at der måske alligevel er noget galt med Siri. Hun tror, at Siri har en personlighedsforstyrrelse. Og med et, falder hendes verden sammen.
”Du skal ikke sige, der er noget galt med mig mor, det alt for meget. Jeg kan ikke forholde mig til det. Jeg magter det ikke”
Efter chokket lagde sig, gav Siri plads til, at hendes mor kunne læse symptomerne højt.
I det øjeblik fik Siri hendes livs åbenbaring.
”Min verden vendte fuldstændig. Her er svaret på hele mit liv. Alt det jeg har rendt rundt og været bekymret for, grædt over. Lige pludselig får jeg et svar, jeg ikke engang har turdet at drømme om”
Udfordringen ved borderline er, at det er meget svært at diagnoserne. Ifølge forskeren Mie Sedoc Jørgensen kræver det specialistviden. Man skal kunne se nogle specifikke mønstre helt tilbage fra barndommen, før man kan diagnosticere nogen med borderline.
”Når livet for de borderline-ramte er så svært, vil der være perioder, hvor man er deprimeret, eller har angst, fordi borderline ofte medfører at man ender i svære situationer. Derfor vil det store billede hele tiden være mudret, da borderline kan camouflere sig som andre sygdomme.”
Mie Sedoc Jørgensen forklarer, at man skal diagnosticeres i en så ung alder som muligt, da borderline er stærkt funktionsnedsættende, og har store konsekvenser for ens skolegang og sociale liv. Der er en stor tendens til selvskade og selvmordstanker hos borderline-ramte, så det er vigtigt de får hjælp.
Siri blev selv diagnoseret som 21-årig, og efterfølgende er der kommet en ny ro over hendes liv. Hun har nu fået en masse redskaber til at håndtere hendes følelser og relationer. Dog vil Siri altid have borderlinediagnosen med i bagagen.
”Tidligere har jeg aldrig følt, jeg kunne gå nogen steder hen med de ting, jeg har følt. Enten så turde jeg ikke, eller så var der bare ikke nogen, der forstod mig. Men nu kunne jeg møde mennesker, som endelig forstår mig.”
På Siris instagram, finder du videoer hvor hun fortæller om hendes oplevelser som borderlineramt og hendes symptomer. Det gør hun blandt andet for at fjerne de fordommene, som mange kan have om psykisk syge. Derudover gør hun det også fordi hun gerne vil sprede budskabet om borderline, og fortælle folk om hendes symptomer.
Ved at lave disse videoer, håber hun på at kunne fjerne de forudindtagne forestillinger om, hvordan en psykisk syg ser ud eller opfører sig. Hun viser her, at man godt kan være intelligent og tage en uddannelse, have et godt socialt liv og fungere i samfundet, selvom man besidder en personlighedsforstyrrelse.
”Tænk nu, hvis der skulle være en kvinde eller mand som ser mine videoer og tænker, hun er ligesom mig. Det vil betyde nok for mig til, at jeg vil forsætte med at fortælle åbent og ærligt om min diagnose.”
Vil du vide mere om borderline? Se denne video.